Martin Borch

Martin Borch
Personlig information
Født1. marts 1852 Rediger på Wikidata
Skjern, Danmark Rediger på Wikidata
Død8. februar 1937 (84 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedHørsholm Kirkegård Rediger på Wikidata
BarnChristen Borch Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedRanders Statsskole,
Det Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
Elev afC.V. Nielsen, Hans J. Holm Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKongelig bygningsinspektør, arkitekt Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserFortjenstmedaljen i guld (1910),
Ridder af Dannebrog (1901),
Eckersberg Medaillen (1894, 1901),
Dannebrogordenens Hæderstegn (1916) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Martin Borch (født 1. marts 1852 i Skjern, død 8. februar 1937 i København[1]) var en dansk arkitekt og kongelig bygningsinspektør.

Han var søn af proprietær Frederik Borch (1807-1868) fra Skjerngaard i Jylland og Johanne Frederikke Borch født Frausing (1809-1886) og gik i Randers Latinskole 1863-66 og på C.V. Nielsens tegneskole 1868-69. Efter at have været i tømrerlære (svend 1870) gennemgik han fra 1869 til 1877 Kunstakademiet og vandt i 1878 den lille guldmedalje (for Et Bibliothek i gothisk Stil). Samme år var han tegner ved Conrad Engelhardts arkæologiske undersøgelser i Thy og havde tidligere, i 1874, deltaget i opmåling af middelalderkirkerBornholm. Han modtog supplerende undervisning i akvarelmaling og malede hele livet igennem. I sin alderdom kastede han sig også over skulptur.

Borch havde bl.a. Hans J. Holm som lærer i arkitektur.[2] Sammen med Martin Nyrop og Hack Kampmann er Borch en af de betydeligste repræsentanter inden for nationalromantikken. I 1901 vandt han Eckersberg Medaillen for den velkomponerede Skt. Andreas Kirke i København. Fra 1903 til 1923 var Martin Borch kongelig bygningsinspektør for 1. sjællandske distrikt og fik som sådan mange opgaver for bl.a. Københavns Universitet og Nationalbanken. Han var Ridder af Dannebrog.

Skæbnen har dog været Borchs værker ret ugunstig. Hans hovedværker – ikke mindst Rigshospitalet – er revet ned, nogle af hans overlevende værker er stærkt ombyggede og af de resterende bygninger er næsten ingen fredede. Studentergården blev afvist som fredningsemne af Det særlige Bygningssyn i 2001,[3] og Sankt Andreas Kirke skal formentlig lukkes som kirke og afventer en uvis fremtid.

Øvrige tillidshverv

[redigér | rediger kildetekst]

Borch var fra 1881 til 1912 fast arkitekt for De Danske Spritfabrikker, 1884-1920 arkitekt for Frederik VII's StiftelseJægerspris Slot, 1893-99 assistent ved Kunstakademiets Arkitektskole, blev i 1901 medlem af Kunstakademiet og var fra 1908 til 1920 medlem af Akademiraadet. Han var medlem af Det særlige Syn for Landets Hovedkirker 1904-35, arkitekt for Børsen 1908-36, medlem af Det Særlige Bygningssyn 1918-33 og formand for Kunstnerhjemmet 1920-31.

Han blev gift 28. juli 1880 i Randlev med Martin Nyrops søster, Marie Henriette Nyrop (29. september 1853 på Holmsland - 10. september 1943 i København), datter af pastor Christopher Nyrop (1805-1879) og Helene Nyrop født Ahlmann (1807-1874. Martin Borch er begravet på Hørsholm Kirkegård.[1]

Hans søn, Christen Borch, blev også arkitekt. Far og søn arbejdede i en periode sammen, og sønnen overtog mange af Martin Borchs opgaver uden dog at opnå stillingen som kgl. bygningsinspektør.

Sankt Andreas Kirke
Forsikringselskabet Danmarks bygning
Østre Landsret
Postgodsekspeditionsbygningen set fra Ny Toldbodgade
Arkitekttegning af Martin Borch for Mønten på Amager Boulevard 115 i København (1923-1978). Den viste arkitekttegning er ikke helt i overensstemmelse med bygningen, som den kom til at se ud. Mest iøjnefaldende er det lille tårn, som kom til at pryde den endelige bygning.

, Nørregade 2, København (1899)

Restaureringer og ombygninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b Martin Borchgravsted.dk
  2. ^ "Hans Jørgen Holm". Arkiveret fra originalen 6. september 2006. Hentet 4. oktober 2006.
  3. ^ "Referat af Bygningssynets møde 2001". Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 23. juli 2009.
  4. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 14. februar 2008. Hentet 4. oktober 2006.
  5. ^ "Høringssvar fra Københavns Bymuseum vedr. lokalplan Marmormolen II". Arkiveret fra originalen 30. juni 2013. Hentet 6. april 2010.
  6. ^ "Godslandskabet Omkring Haslev". Arkiveret fra originalen 28. september 2007. Hentet 4. oktober 2006.
  7. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 27. september 2007. Hentet 4. oktober 2006.
  8. ^ Orgeler – Sct. Nicolai – Køge Kirke
  9. ^ "Main (Sct. Andreas Kirke)". Arkiveret fra originalen 21. juni 2007. Hentet 4. oktober 2006.
  10. ^ "Portal 8 – 2005". Arkiveret fra originalen 28. september 2007. Hentet 4. oktober 2006.
  11. ^ "Velkommen – Københavns Universitet". Arkiveret fra originalen 13. april 2023. Hentet 4. oktober 2006.
  12. ^ "Ugeskrift for Læger - 250-års-jubilæum for Riget". Arkiveret fra originalen 18. juli 2011. Hentet 23. marts 2008.
  13. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 27. februar 2005. Hentet 4. oktober 2006.
  14. ^ "Studentergaarden : Om Studentergaarden". Arkiveret fra originalen 9. oktober 2007. Hentet 4. oktober 2006.
  15. ^ "Møntbygninger i København". Arkiveret fra originalen 8. juli 2007. Hentet 4. oktober 2006.
  16. ^ "Eksempler på vinduer fra Mønten". Arkiveret fra originalen 19. maj 2009. Hentet 30. januar 2009.
  17. ^ Gyttegård Billundvej 47 på kulturarv.dk hentet 6. august 2020
  18. ^ Gisselfeld Gisselfeldvej 3-5 på kulturarv.dk hentet 6. august 2020
  19. ^ Gårdbogård på kulturarv.dk hentet 6. august 2020
  20. ^ Landsarkivet på kulturarv.dk hentet 6. august 2020
  21. ^ De Danske Spritfabrikker på kulturarv.dk hentet 6. august 2020

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]