Mors | |
---|---|
Geografi | |
Sted | Limfjorden |
Koordinater | 56°47′N 8°43′Ø / 56.783°N 8.717°Ø |
Areal | 363,3 km² |
Højeste punkt | Salgerhøj (89 meter ) |
Administration | |
Land | Danmark |
Kommune | Morsø Kommune |
Største by | Nykøbing Mors (8.941[1] (2024) indb.) |
Demografi | |
Folketal | 19.699[2] (2024) |
Mors eller Morsø (mere sjældent Morsland) er en ø i Limfjorden mellem Salling og Thy. Arealet er 363,3 km² og indbyggertallet 21.474 (2013).
Mors forbindes mod nordvest med Thy via Vilsundbroen og mod sydøst med Salling via Sallingsundbroen. Der er en færge til Thy ved Nees Sund og der er fortsat en til Toftsund ved Feggesund. Hovedbyen Nykøbing Mors er hovedsæde for Morsø Kommune som foruden Mors omfatter Agerø og nogle småøer. Alle øerne tilhører Region Nordjylland. Mors omfatter to herreder, Morsø Sønder Herred og Morsø Nørre Herred.
En indbygger på Mors hedder en morsingbo. Dialekten hedder morsingbomål, ligger tæt op ad thybomål og sallingmål og hører til den vestjyske dialektgruppe.
Mors er præget af mange landskabstyper. Et særligt træk er lerarten moler, der rummer mange fossiler.
Indbyggertallet på Mors toppede i 1950'erne, men har siden været faldende.