Et Sixt-kontor i terminal 2 i Flughafen München Franz Josef Strauß .
SiXT er et tysk biludlejningsfirma som har eksisteret siden 1912 . Sixt er en af verdens største koncerner inden for biludlejning, leasing, bilpleje, limousineservice og bilsalg. Sixt har mere end 3.500 udlejningskontorer og er repræsenteret i mere end 90 lande.
Virksomheden omsatte i 2008 for ca. 13 milliarder kr. og er noteret på den tyske fondsbørs.
1912 : Martin Sixt åbner det første kontor med syv biler. Fire Mercedes og tre Luxus-Deutz-Landaulets.
1919 : Martin Sixt åbner kontor i Seitzstrasse 11 i München . Kontoret er stadig en af de mest benyttede biludlejningskontorer.
1927 : Martin Sixt overlader virksomheden til sin nevø, Hans Sixt.
1939 : Værnemagten beslaglægger alle biler i Sixt-flåden. Kun en syvsæders Mercedes-Benz 230 overlever krigen.
1948 : Sixt introducerer som de første i Europa taxier med radio.
1966 : Sixt åbner sine første kontorer i forbindelse med lufthavne – i henholdsvis Frankfurt am Main og München.
1977 : Sixt åbner biludlejningskontorer i alle lufthavne i Vesttyskland .
1986 : Virksomheden introduceres på den tyske fondbørs.
1988 : Sixt leasing etableres.
1995 : Som det første biludlejningsfirma i Tyskland introduceres Sixt på internettet
1998 : Sixt har nu mere end 1000 kontorer over hele verdenen
2004 : Sixt åbner kontor i Danmark .
2008 : Sixt iphone applikation introduceres og Sixt bliver anbefalet partner med Lufthansa .