Youssoufa Moukoko | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Youssoufa Moukoko | ||
Født |
20. november 2004 (20 år) Yaoundé, Cameroun | ||
Højde | 179 cm | ||
Position | Angriber | ||
Klubinformation | |||
Nuværende |
Nice (Lånt fra Borussia Dortmund) | ||
Nummer | 15 | ||
Ungdom | |||
2014–2016 | St. Pauli | ||
2016–2020 | Borussia Dortmund | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
2020– | Borussia Dortmund | 76 | (17) |
2021–2022 | Borussia Dortmund II | 2 | (1) |
2024– | → Nice (leje) | 0 | (0) |
Landshold‡ | |||
2017 | Tyskland U/16 | 4 | (3) |
2020– | Tyskland U/20 | 2 | (0) |
2021– | Tyskland U/21 | 13 | (12) |
2022– | Tyskland | 2 | (0) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 11. maj 2024. † Kampe (mål). |
Youssoufa Moukoko (født 20. november 2004) er en tysk-camerounsk fodboldspiller, som spiller for Ligue 1-klubben Nice, hvor han er lånt til fra Borussia Dortmund, og Tysklands landshold.
Moukoko begyndte at spille for St Paulis ungdomshold i 2014 efter at have flyttet til Hamborg. I 2016 skiftede han til Borussia Dortmunds ungdomshold. Han imponerede stort på ungdomsniveau, og scorede 141 mål på bare 88 kampe for Dortmunds U/17 og U/19 hold.[1]
Moukoko fik sin førsteholdsdebut den 21. november 2020, kun en dag efter han var blevet 16-år, hvilke er minimumsalderen for at måtte spille førsteholdsfodbold i Tyskland. Han blev dermed den yngste spiller i Bundesligaen historie.[2] Den 8. december 2020 spillede han sin første Champions League-kamp, og blev dermed også den yngste spiller i tuneringens historie.[3] Han scorede sit første mål for førsteholdet den 18. december 2020 i en kamp imod Union Berlin, og blev dermed den yngste målscorer i Bundesligaens historie.[4]
Moukoko blev i august 2024 udlejet til OGC Nice.[5]
Moukoko har repræsenteret Tyskland på flere ungdomsniveauer.[6]
Moukoko gjorde sin debut for Tysklands landshold den 16. november 2022, og blev i en alder af 17 år og 361 dage den yngste debutant for Tysklands landshold siden Uwe Seeler 1954.[7]
Moukoko er født og opvokset i Yaoundé i Cameroun. Da han var 10-år gammel flyttede han til Hamborg, hvor hans far boede.[8]
Borussia Dortmund
Tyskland U/21