Ross Perot

Ross Perot
1986
Personlig information
FødtHenry Ross Perot Rediger på Wikidata
27. juni 1930 Rediger på Wikidata
Texarkana, Texas, USA Rediger på Wikidata
Død9. juli 2019 (89 år) Rediger på Wikidata
Dallas, Texas, USA Rediger på Wikidata
DødsårsagLeukæmi Rediger på Wikidata
GravstedSparkman-Hillcrest Memorial Park Cemetery Rediger på Wikidata
Politisk partiReformpartiet (USA), Republikanske parti Rediger på Wikidata
BarnRoss Perot, Jr. Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedUnited States Naval Academy,
Texarkana College,
Texas High School Rediger på Wikidata
BeskæftigelseSøofficer, iværksætter, politiker (1992-1996) Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverIBM (1957-1962) Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserÆresdoktor ved University of Miami (1988),
Raoul Wallenberg Award (1987),
Horatio Alger Award (1972),
Distinguished Eagle Scout Award Rediger på Wikidata
Signatur
Eksterne henvisninger
Ross Perots hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Henry Ross Perot (født 27. juni 1930[1] i Texarkana, død 9. juli 2019 i Dallas, begge i Texas, ) var en amerikansk erhvervsmand, millionær og politiker, der er bedst kendt for sit kandidatur til præsidentvalget 1992, hvor han stillede op som uafhængig og fik 18,9% af stemmerne, hvilket er den højeste stemmeandel en tredjekandidat har fået siden Theodore Roosevelt i 1912 fik 27,4% af stemmerne. Han stillede op igen i 1996, hvor han fik 8,4% af stemmerne.

Perot etablerede i 1962 IT-konsulentfirmaet Electronic Data Systems, som han tjente sin formue på. I 1984 blev virksomheden solgt til General Motors. Han grundlagde også Perot Systems i 1988, der i 2009 blev solgt til Dell for 3,9 milliarder dollars. I 1979 deltog han i planlægningen og finansieringen af en befrielsesaktion for et amerikansk gidsel, der var fængslet af shahregimet i Teheran. Gidslet, der var ansat i Perots virksomhed, blev løsladt og smuglet ud gennem Tyrkiet.

Da han i 1996 stillede op til præsidentvalget for anden gang var det som kandidat for hans eget parti, det midterorienterede Reform Party, som blev grundlagt året forinden.

Ross Perot's formue blev i 2011 anlået til ca. 3,4 milliarder dollar, hvilket gav ham en placering som nr. 99 på Forbes' liste over de rigeste amerikanere.[2]

Perot blev født i Texarkana i Texas som barn af Luly Maye Perot (født Ray) og Gabriel Ross Perot.[3] Hans far var bomuldshandler.[4] Ross gik i privatskolen Patty Hill, og tog eksamen fra Texas High School i 1947.[5] Blandt Perots barndomsvenner taltes Hayes McClerkin, der senere blev Speaker (ordfører) i Arkansas' House of Representatives, såvel som en prominent advokat.[6]

Perot blev som dreng medlem af spejderbevægelsen Boy Scouts of America, og opnåede efter blot 13 måneder udmærkelsen Eagle Scout, der var den højeste rang det var muligt at nå i organisationen. Han er siden blevet hædret med Distinguished Eagle Scout Award, der gives til Eagle Scouts der gennem deres liv og hverv har ydet en ekstraordinær indsats gennem mindst 25 år for deres lokalsamfund. Færre end 2000 har modtaget denne udmærkelse siden den blev introduceret i 1969.[7][8]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "BOWIE COUNTY, TEXAS - BIRTHS 1930". Arkiveret fra originalen 17. maj 2010. Hentet 30. august 2011.(engelsk)
  2. ^ "Henry Ross Perot - Forbes". Forbes.com. 9. marts 2011. Hentet 30. august 2011.(engelsk)
  3. ^ "The Ancestors of Ross Perot". Wargs.com. Hentet 2010-06-13.(engelsk)
  4. ^ Posner, Gerald (1996). Citizen Perot. New York City: Random House. s. 8.(engelsk)
  5. ^ "Texarkana Independent School District Names H. Ross Perot as 2009 Distinguished Alumni" (PDF). Texarkana Independent School District. 2009-09-17. Hentet 2006-09-17. (Webside ikke længere tilgængelig)(engelsk)
  6. ^ Furlong, Tom (1992-06-10). "Perot as Hometown Hero: Just Don't Get in His Way". articles.latimes.com. Hentet 26. juni 2010.(engelsk)
  7. ^ Townley, Alvin. Legacy of Honor: The Values and Influence of America's Eagle Scouts. New York: St. Martin's Press. s. 89-100, 108, 187, 194, 249, 260, 265. ISBN 0-312-36653-1. Arkiveret fra originalen 19. december 2006. Hentet 29. december 2006.(engelsk)
  8. ^ Ray, Mark (2007). "What It Means to Be an Eagle Scout". Scouting Magazine. Boy Scouts of America. Hentet 2007-01-05.(engelsk)