![]() | |
---|---|
![]() 1964 | |
Personlig information | |
Født | Bengt Ingemar Samuelsson ![]() 21. maj 1934 ![]() Halmstad, Sverige ![]() |
Død | 5. juli 2024 (90 år) ![]() Mölle, Sverige ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Lunds Universitet, Karolinska Institutet, Stockholms Universitet ![]() |
Medlem af | Royal Society (1990), Académie des sciences, Kungliga Vetenskapsakademien, Real Academia Nacional de Medicina, National Academy of Sciences (1984-2024) med flere ![]() |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, biokemiker, læge, kemiker ![]() |
Fagområde | Lægevidenskab, medicinsk kemi, biokemi ![]() |
Arbejdsgiver | Karolinska Institutet ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Gairdner Foundation International-prisen (1981), George M. Kober Lectureship (1982), Foreign Member of the Royal Society (1990), Rosenstielpris (1980), Heinrich-Wieland-Preis (1981) med flere ![]() |
Nobelpris | ![]() |
Information med symbolet ![]() |
![]() |
Nobelprisen i fysiologi eller medicin 1982 |
Bengt Ingemar Samuelsson (født 21. maj 1934 i Stråby, død 7. juli 2024[1] i Stockholm) var en svensk læge og professor i medicinsk og fysiologisk kemi ved Karolinska Instituttet.[2]
Samuelssons forskning har fortrinsvis omhandlet steroider og prostaglandiner. For sine opdagelser vedrørende prostaglandiner og lignende biologiske stoffer tildeltes han Nobelprisen i fysiologi eller medicin 1982.
Bengt Samuelsson fødtes i Stråby, hvor faren var købmand.[3] I studieårene i Lund mødte han sin hustru Karin, født Bergstein. De fik en søn og to døtre.[2]
Samuelsson studerede ved Lunds Universitet og ved Karolinska Instituttet, hvorfra han fik doktorgraden i 1960.[4] Han blev i 1967 professor i medicinsk kemi ved Veterinärhögksolan og i 1973 professor i medicinsk og fysiologisk kemi ved Karolinska Instituttet. Han var rektor for Karolinska Instituttet 1983–1995 og var formand for Nobelstiftelsen 1993–2005.[5] Han forfremmedes til æresdoktor til Carl von Linnés minde ved Uppsala universitet 26. maj 2007 og var desuden æresdoktor ved universiteterne i Chicago 1978, Illinois 1983, Rio de Janiero 1986, Kina 1986, Buenos Aires 1986, Madrid 1991, Milano 1993 og New Orleans 1993.[6]
Samuelsson havde bestyrelsesposter i blandt andet Pharmacia Ab, Orexo Ab, NiCox SAGDE og Schering AG og arbejdede som rådgiver for venturekapitalfonden HealthCap.
Samuelsson var medlem af Kungliga Vetenskapsakademien fra 1981.[7] I 1977 tildeltes han Albert Lasker Basic Medical Research Award sammen med Sune Bjergström og John R. Vane. Samme trio tildeltes Nobelprisen i 1982.