James Tobin
| James Tobin | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 5. marts 1918  Champaign, Illinois, USA |
| Død | 11. marts 2002 (84 år) New Haven, Connecticut, USA |
| Dødsårsag | Cerebrovaskulær lidelse |
| Bopæl | Champaign |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Harvard Universitet (til 1947), University of Illinois at Urbana-Champaign, University Laboratory High School |
| Professorater | professor |
| Medlem af | Econometric Society (fra 1952), National Academy of Sciences, American Academy of Arts and Sciences |
| Beskæftigelse | Professor, økonom, statistiker, militærperson |
| Fagområde | Økonomi |
| Arbejdsgiver | Yale University |
| Elever | Kōichi Hamada, Yukio Noguchi[1], Janet Yellen |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Hellige skats orden, National Book Critics Circle Award in Biography (1997), Adam Smith Award (1990), Nobelprisen i økonomi (1981), Fisher-Schultz Forelæsning med flere |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
|
Nobelprisen i økonomi 1981 |
James "Jim" Tobin (født 5. marts 1918, død 11. marts 2002) var en amerikansk økonom. Tobin agiterede for og udviklede keynesiansk økonomi. Tobin mente, at regeringer skulle føre aktiv finanspolitik for at stabilisere økonomien og afværge recessioner. James Tobins akademiske virke bidragede med nyskabende elementer i studier af investeringer, penge- og finanspolitik samt finansielle markeder. Desuden er James Tobin kendt for sin økonometrisk model af censurerede endogene variable, den såkaldte "Tobin model".
James Tobin lægger også navn til den såkaldte Tobinskat.