Karl von Frisch | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 20. november 1886 Wien, Østrig |
Død | 12. juni 1982 (95 år) München, Bayern, Tyskland |
Gravsted | Friedhof am Perlacher Forst |
Far | Anton von Frisch |
Mor | Marie von Frisch |
Søskende | Hans von Frisch, Ernst Frisch, Otto Frisch |
Barn | Otto von Frisch |
Familie | Siegmund Exner (onkel) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Wien Universitet, Ludwig-Maximilians-Universität München |
Medlem af | Royal Society (fra 1954), Kungliga Vetenskapsakademien, Zoologisch-Botanische Gesellschaft[1] (fra 1909), Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, National Academy of Sciences (fra 1951) med flere |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, etolog, entomolog, biavler |
Fagområde | Etologi |
Faglig interesse | Farve i naturen |
Arbejdsgiver | Universität Rostock (til 1923), Universitetet i Wrocław (til 1925), Ludwig-Maximilians-Universität München (til 1958), Karl-Franzens-Universität Graz (til 1950) |
Arbejdssted | München |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Großes Verdienstkreuz mit Stern und Schulterband des Verdienstordens der Bundesrepublik Deutschland, Ehrenring der Stadt Wien, Foreign Member of the Royal Society (1954), Pour le Mérite for videnskab og kunst, Österreichisches Ehrenzeichen für Wissenschaft und Kunst (1960) med flere |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Nobelprisen i fysiologi eller medicin 1973 |
Karl von Frisch (født 20. november 1886 i Wien, død 12. juni 1982 i München) var en østrigsk etolog som i 1973 modtog Nobelprisen i fysiologi eller medicin sammen med Niko Tinbergen og Konrad Lorenz.
Han blev uddannet som zoolog ved Wien Universitet i 1910 og blev professor ved Ludwig-Maximilians-Universität München i 1925.[2]
Von Frischs bidrag til den fremvoksende etologi var hans studier af, hvordan honningbien kommunikerer. Sammenfattende kan man sige at von Frisch opdagede, at en honningbi, der har fundet nektar, pollen eller lignende næring meddeler dette til andre bier i kuben gennem en dans, der angiver retning, størrelse og egenskab på næringskilden samt gennem en lugtprøve af hvilken type af næring, der er tale om.[3] Konklusionerne af hans mange studier af honningbien blev beskrevet i Tanzsprache und Orientierung der Bienen (1965).[2]
Frisch valgtes 1952 som udenlandsk medlem nummer 877 af den svenske Kungliga Vetenskapsakademien.
Asteroiden 13977 Frisch er opkaldt efter ham.[4]