Peter Dalle | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 5. december 1956 (67 år) Sankt Görans kirkesogn, Sverige |
Nationalitet | Svensk |
Uddannelsessted | Teaterhögskolan i Stockholm |
Beskæftigelse | Filminstruktør, manuskriptforfatter, skuespiller, instruktør |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Guldbagge-prisen for bedste mandlige birolle (2011) Guldbaggen för bästa manuskript (1994) Karamelodiktstipendiet (1995) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Peter Dalle (født 5. december 1956 i Stockholm)[1] er en svensk skuespiller, manuskriptforfatter og instruktør. Han har gennem årene medvirket i en række tv-serier blandt andet Goda Grannar, Rederiet, Familien Löwander og Lysande landning samt tv-serien Lorry med de tilhørende film.
Peter Dalle er opvokset i Täby, Stockholms län. Sammen med Ulf Larsson stiftede han Cocosteatern i 1976.[2]
Dalle dimitterede fra Teaterhögskolan i Stockholm i 1984[3] og blev efterfølgende et kendt ansigt i offentligheden for rollen som Pierre Waldén i tv-serien Goda Grannar (1987). Rigtig kendt i Sverige blev Dalle for alvor gennem tv-serien Lorry, der blev sendt for første gang i 1989. Han har instrueret flere spillefilm blandt andet Drömkåken, Ogifta par - en film som skiljer sig og Skenbart.
Peter Dalle samarbejdede med Hans Alfredson i revyen Prins korv under taket (1999). Han har instrueret flere forestillinger på Dramaten, heriblandt Markurells i Wadköping af Hjalmar Bergman. Peter Dalle har hele tiden skiftet mellem instruktør- og skuespillergerningen, og blandt hans teaterroller kan nævnes politimanden i succesfarcen Lögn i helvete med Robert Gustafsson på Vasateatern og Lorryholdets revy på Oscarsteatern i Stockholm. Sommeren 2010 var Dalle med i opsætningen af Zpanska flugan i Kalmar, og i efteråret 2013 spillede han i fællesskab med Johan Ulveson mere end 130 roller i thrillerkomedien De 39 stegen (”De 39 trin”) på Intiman i Stockholm.[4]
Spire Denne svenske skuespillerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |