Thommy Berggren | |
---|---|
![]() 19. november 2015 | |
Personlig information | |
Født | Tommy William Berggren ![]() 12. august 1937 (87 år) ![]() Fässbergs församling, Sverige ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Beskæftigelse | Skuespiller, instruktør ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Svenska Akademiens teaterpris (2015) O'Neill-stipendiet ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Thommy Berggren (født 12. august 1937 i Mölndal)[1][2] er en pensioneret svensk skuespiller og filminstruktør, der gennem sin lange filmkarriere er kendt for roller som "Sixten Sparre" i Elvira Madigan (1967), som "August Strindberg" i tv-serien Strindberg – et liv (1985) og som "Erik Bergman" i filmen Søndagsbarn (1992).
Thommy Berggren er søn af William Berggren (1900–1963, tidligere leder af Sjöfartsverket) og fabriksarbejderen Annie, født Berntsson (1908–1996), der var gift i to omgange. Voksede op på Sjömansgatan i Masthugget og rejste et par år til søs i sin ungdom for herefter at arbejde på fabrik. Han studerede skuespil på Pickwickklubbens teaterskola i Göteborg og spillede teater på Atelierteatern. Han blev optaget på Göteborgs stadsteaters elevskole i 1956[3] og fuldførte uddannelsen i 1958.[4]
Efter eksamen blev han ansat på Göteborgs stadsteater i 1959, hvor han arbejdede, indtil han blev engageret på Dramaten i Stockholm i 1963.[3] Den første rolle på Dramaten var som "unge Nick" i Ingmar Bergmans produktion af Edward Albees skuespil Hvem er bange for Virginia Woolf?. I samme periode indledte han sin filmkarriere og optrådte i flere store 60'er-produktioner, blandt andet i Bo Widerbergs Ravnekvarteret (1963), Heja Roland! (1966) og ikke mindst i Elvira Madigan (1967) sammen med en helt ung Pia Degermark. Samarbejdet med Widerberg fortsatte i mange år, men deres sidste fælles filmproduktion, Svart och rött, resulterede ikke i nogen færdig film.[4]
Thommy Berggren debuterede som teaterinstruktør med Harold Pinters skuespil Hjemkomsten på Dramaten i 1993, og han fortsatte med at instruere teater frem til sin pensionering. Han har blandt andet instrueret Strindbergs Fröken Julie (2005), med Mikael Persbrandt og Maria Bonnevie i hovedrollerne på Dramaten[4] samt Pinters Viceværten (2001), Hjemkomsten (2006), Henrik Ibsens Vildanden (2008) og Samuel Becketts Mens vi venter på Godot (2009) alle på Stockholms stadsteater.[3]
Thommy Berggren var 1964 til 1969 gift med Ulla Langstedt (f. 1945)[5], men har i de sidste mange år været samlevende med tv-kokken Monika Ahlberg (f. 1961)[2], som han har tre børn med.[6]
Han udgav i 2017 biografien Tommy, hvor han blandt andet forklarer, hvorfor stavemåden "Thommy" er ændret tilbage til "Tommy".[2]
Berggren har modtaget flere priser gennem tiden, blandt andet Teaterförbundets Daniel Engdahl-stipendium (1961), en guldbagge som bedste mandlige skuespiller i Heja Roland! (1966), Svenska Akademiens Carl Åkermarks stipendium (1989), Dramatens O’Neill-stipendium (1990), Svenska Dagbladets Thaliapris (1994) og en guldbagge for bedste mandlige birolle i Glaspusterens børn (1998).[4] I 2015 blev han tildelt Svenska Akademiens teaterpris.[3]
Rockmusikeren Ulf Lundell synger "Jag ska göra Thommy Berggren / till kulturminister" i sangen "En bättre värld" fra albummet Högtryck.[7] I 2010 skulle Thommy Berggren instruere en teaterforestilling med og om Mikael Persbrandt på Oscarsteatern i Stockholm, men forestillingen fik aldrig premiere. I 2017 lavede filminstruktøren Fijona Jonuzi filmen Den störste, der handler om fiktive teaterprøver mellem Berggren og Persbrandt; rollerne spillet af de kvindelige skuespillere Eva Johansson og Louise Löwenberg. Foruden Johansson og Löwenberg som "Micke & Thommy", medvirker også Malin Persson og Iwa Boman.[8][9]
{{cite web}}
: |archive-url=
kræver at |archive-date=
også er angivet (hjælp)
Spire Denne svenske skuespillerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |