Städel

Städelsches Kunstinstitut und Städtische Galerie, i folkemunde: Städel, er et kunstmuseum i Frankfurt am Main, Tyskland. Museet har en af de mest omfangsrige og betydningsfulde samlinger i Tyskland.

Städel har en samling på næsten 2.700 malerier, hvoraf 600 er udstillet, samt omkring 100.000 tegninger og tryk, og 600 skulpturer. Museet dækker en areal på omkring 4.000 m² og et bibliotek med 100.000 bøger og 400 tidsskrifter. Tegninger og tryk er ikke udstillet og opbevares på første sal, men kan ses efter aftale.

Baggrund

Städel blev grundlagt i 1815 af den frankfurtiske handelsmand og bankier Johann Friedrich Städel. I 1875 blev museet udvidet med en ny fløj, opført efter stilretningen der var gældende under gründerzeit. Den nye fløj udgør for nuværende hovedparten af museumspladsen. Ved starten af det 20. århundrede indeholdte museumsgalleriet en af de mest betydningsfulde samlinger i Tyskland af europæisk kunst. Af andre betydningsfulde kunstmuseer kan nævnes, Gemäldegalerie Alte Meister i Dresden, Alte Pinakothek i München og Altes Museum i Berlin.

I 1939 blev kunstsamlingen flyttet ud af Frankfurt for at beskytte den mod ødelæggelser under krig. Museet led omfattende skade som følge af luftbombardementer, men blev genopbygget i 1966 efter tegning af arkitekt Johannes Krahn. Museet blev udvidet med en ny fløj i 1990 tegnet af Gustav Peichl; den nye fløj udstiller moderne kunst og specielle udstillinger.

Samling

Städel har en samling af europæiske maleri der strækker sig over syv århundreder. Med tidlige værker fra senmiddelalderen, ind i den gotiske kunstperiode, over renæssancen, barokken og rokokoen og frem til det 19. og 20. århundreder.

Senmiddelalder

Samlingen fra senmiddelalderen, fra det 14. århundrede, består hovedsageligt af værker fra italienske kunstnere og kunstnere fra den tysktalende verden.

Barnaba da Modena, Madonna med barn, 1367
Ukendt maler, Paradishaven, 1410-20

Renæssance

Fra den italienske renæssance er blandt andet repræsenteret ved to skønmalerier af Sandro Botticelli og Bartolomeo Veneto, der hver på sin vis er en afbildning af en idealkvinde. Ligesom der er madonnamalerier af Rafael og Perugino.

Bartolomeo Veneto, Portræt af Lucrezia Borgia c.1520-25
Sandro Botticelli, Portræt af Simonetta Vespucci c.1480
Giovanni Bellini, Jomfru Maria med barn, Johannes Døberen, og helgenen Elisabeth tidlig 16. århundrede
Perugino, Jomfru Maria med barn og Johannes Døberen, c.1500