Kai Siegbahn | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Kai Manne Börje Siegbahn 20. april 1918 Lund, Sverige |
Død | 20. juli 2007 (89 år) Ängelholm, Sverige |
Gravsted | Uppsala gamle kirkegård |
Bopæl | Lund |
Far | Manne Siegbahn |
Mor | Karin Högbom |
Søskende | Bo Siegbahn |
Børn | Hans Siegbahn[1], Per Siegbahn |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Uppsala Universitet, Stockholms Universitet |
Medlem af | Kungliga Vetenskapsakademien, National Academy of Sciences (fra 1983), Academia Europaea (fra 1989), Kungliga Ingenjörsvetenskapsakademien, American Academy of Arts and Sciences med flere |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker |
Fagområde | Eksperimentalfysik, fysik, Spektroskopi |
Arbejdsgiver | Uppsala Universitet, Kungliga Tekniska Högskolan |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Björkénska priset (1955, 1977), doctorat honoris causa de l'université d'Aix-Marseille-II (1998), Sixten Heymans pris (1971), Nobelprisen i fysik (1981), Torbern Bergmanmedaljen (1979) med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Kai Manne Börje Siegbahn (født 20. april 1918 i Lund, død 20. juli 2007[2]) var en svensk fysiker og modtager af Nobelprisen i fysik i 1981.
Siegbahn blev født i Stockholm og var søn af Manne Siegbahn, der selv modtog Nobelprisen i fysik, hvilket skete i 1924. Kai Siegbahn fulgte i sin fars fodspor og opnåede et doktorat fra Stockholms Universitet i 1944. Senere blev han professor ved Kungliga Tekniska Högskolan efterfulgt af Uppsala Universitet, hvor han overtog sin det professorat, hans far tidligere havde haft.
Kai Siegbahn forskede blandt andet i spektroskopi, og han udviklede metoden til elektronspektroskopi til kemiske analyser, som også kendes som röntgen-fotoelektron spektroskopi. Dette arbejde var baggrunden for tildelingen af Nobelprisen, som han delte med Arthur Schawlow og Nicolaas Bloembergen.