Københavns Idræts Forening

Københavns Idræts Forening
Fulde navn Københavns Idræts Forening
tidligere Københavns Fodsports-Forening (KFF) 1892-1914
Grundlagt 24. oktober 1892
under navnet Københavns Fodsports-Forening (KFF)
Hjemmebane Østerbro Stadion
Kapacitet 7.000 tilskuere,
hvoraf 1.700 er siddepladser
Hjemmehal Club Danmark Hallen
Formand Thomas Ringsted
Sportschef Rolf Mortensen
Trænere Rolf Mortensen
Jesper Mølgaard
Wojciech Buciarski
Emanuel Kjær Hammann
Michael Mørkboe
Division Elitedivisionen
Hjemmeside Københavns Idræts Forenings hjemmeside
KIF-Running
Klubdragter
 
 
Klubdragt shorts
Klubdragt
 
 
Tidligere klubdragt shorts
Tidligere klubdragt

Københavns Idræts Forening (forkortet KIF eller KIF Atletik) er en dansk atletikklub hjemmehørende på Østerbro i København. Foreningens træningsfaciliteter findes på Østerbro Stadion og i Club Danmark Hallen i Valby. Foreningen har desuden sit eget klubhus ved Østerbro Stadion. Idrætsforeningen har fire afdelinger: atletik, gang, idrætsmærke og skyttelauget. Tidligere har man også haft afdelinger for boksning, gymnastik, håndbold, orientering og skiløb.

Omkring 200 atleter fra Københavns IF har vundet et dansk mesterskab eller sat en dansk rekord og 38 har deltaget i de Olympiske lege. Ved 100 års jubilæet i 1992 havde klubben vundet 575 danske mesterskaber. Klubben er dermed resultatmæssigt, i konkurrence med Sparta som har haft sin storhedstid de sidste 30-40 år, Danmarks bedste atletikklub gennem tiderne.

Resultater

[redigér | rediger kildetekst]

Københavns IF har i de seneste år vundet flere bronzemedaljer i mændenes Danmarksturnering og vandt i 2020 bronzemedaljerne i kvindernes Danmarksturnering (DM for hold).

Foreningens historie

[redigér | rediger kildetekst]

Starten

[redigér | rediger kildetekst]

Idrætsforeningen blev stiftet på et ungkarleværelse på Blegdamsvej 128 3.sal den 24. oktober 1892 under navnet Københavns Fodsports-Forening (KFF), hvilket gør den til Danmarks ældste atletikforening, men ikke den første. Den formodede første egentlige atletikforening i Danmark, Foreningen Sport, blev stiftet den 27. juni 1886 på Østerbro i København men findes ikke længere. Københavns Fodsports-Forenings navn blev først ændret til Københavns Idræts Forening (KIF) i 1914. Værten til det stiftende møde var fodboldspilleren og guldsmeden Alfred Bense, der endte med at blive valgt til foreningens første formand. Man gjorde det fra starten klart, at det drejede sig om en amatørforening, for at markere sin afstand til de professionelle løbere, der på daværende tidspunkt kunne ses i Tivoli. Foreningen startede med et medlemstal på de tolv stiftende unge løbs- og gangsportsentusiaster, som skulle betale 35 øre i kontingent hver måned. Klubbens første medlemmer var:

I foreningens første ti år holdt man til i skoler, på Rosenborg Eksercerplads og i Fælledparken. 1905 fik man husly på kommunens boldbane på Fælleden til Enghavevej, hvor Boldklubben Frem hade sine baner. Konkurrencer afholdte man bl.a. på Clubben Cyclistens træbane i Bernstorffsgade. Klubbens første Danmarks mesterskab kom 1894 da Marius E. Jørgensen vandt på 1 mile hvor klubben tog de tre første pladser.

Ved det første Danmarks mesterskab i svømning som blev afholdt på Orlogsværftets ophalerbedding i 1896 blev KFF:s G. Nielsen nummer tre på 100 meter fri med tiden 2:11,8.[1]

Holger Nielsen og Eugen Stahl Schmidt var to af tre danske deltagere i de første olympiske lege i Athen i 1896, men klubbens største internationale navn Ferdinand Petersen deltog imidlertid ikke, han satte 9. august 1896 på K.B.s græsbane på Forchhammersvej uofficiel verdensrekord på 100 meter med tiden 11,0, hvilket ville have gjort sig ved OL samme år, hvor vindertiden blev 12,0. Tre af klubbens løbere, Albert Theodor Jensen, Poul Harboe-Christensen og Christian "C" Christensen, vinder den svenske Dicksonpokal 1897-1900.

Ernst Schultz blev nummer tre ved OL på 400 meter 1900.

Klubben hade tre deltagere med til OL 1900 i Paris; Ernst Schultz blev nummer tre på 400 meter og Christian "C" Christensen nummer fem på 1500 meter og deltog også på 800 meter. Eugen Stahl Schmidt vandt med et dansk/svensk hold tovtrækningskonkurrencen. Til OL 1908 i London hade klubben også tre deltagere; Svend Langkjær blev nummer otte i højdespring uden tilløb og deltog i længdespring uden tilløb, Harald Agger blev nummer 15 i hammerkast og Arne Højme Nielsen deltog i kapgang.

Tre af klubbens kapgængere satte i åren omkring århundredskiftet fire verdensrekorder på 50 km gang. I august 1897 satte den førnævnte Christian "C" Christensen to verdensrekorder inden for en uge forbedrede han rekorden via 5:33,54 til 5:30.26, men mistede allerede i september rekorden til spartaneren Peter Holm. Klubkammeraten Moritz Rasmussen tog den kort efter rekorden tilbage til klubben da han gik på 5:27.30, men den blev kort efter slået af tyskeren Ernst Förster som havde rekorden i næsten syv år inden Thor Cederstrand, den 10. maj 1904, forbedre verdensrekorden, da han gik på 5:14.05. Fælles for de fire verdensrekorder er at de alle blev sat i løb arrangerede af Københavns Fodsports-Forening i København.

Fortunløbet indstiftes 1896, det blev i 42 år afholdt tredje søndag i marts og var dengang den mest kendte atletikbegivenhed i Danmark. Med Albert Theodor Jensen som leder startede KIF i 1899 "ungdomsskolen", som efter et halvt år var oppe på 50 elever. Efter nogle år ophørte virksomheden dog, men blev efterfuldt af ”Ungdomsafdelingen”.

Den gyldne æra – 60 år som Danmarks bedste atletik klub

[redigér | rediger kildetekst]

På generalforsamlingen 23. oktober 1910 blev, efter et forslag fra Valdemar Ljungdahl, udseendet af klubdragter vedtaget; hvid trøje med Marius E. Jørgensens klubskjold på brystet og røde bukser. 1912 får KIF med indvielsen af Østerbro Stadion tilgang til, efter datidens målestok, super moderne trænings- og konkurrenceforhold på landets første atletikstadion, som stadig er foreningens daglige hovedkvarter.

Arne Højme Nielsen som dansk fanebærer ved OL i Stockholm 1912 med otte KIFere.

Ved OL i Stockholm 1912 deltager otte af klubbens medlemmer; Svend Langkjær i tikamp, Johannes Granholm Christensen og Olaf Lodal på maraton , Lauritz Christiansen, Viggo Pedersen og Steen Rasmussen i terrænløb, Aage Remfelt Rasmussen, Vilhelm Gylche i kapgang og atletikholdets leder Arne Højme Nielsen som var fanebærer ved indmarchen.

Henry Petersen vandt en sølvmedalje i stangspring ved OL 1920

En af datidens store trænerkapaciteter, den svenske kastetræner Anders Wilhelm Kreigman var i klubben 1917-1919, det resulterede i en kraftig resultat udvikling bl.a. sattes flere danske rekorder af klubbens kastere og man havde to kastere med til OL i Antwerpen 1920 hvor seks af klubbens medlemmer deltager; den kun 20-årige Henry Petersen vinder en sølvmedalje i stangspring som er den bedste danske atletik placering i OL. Derudover deltager sprinterne August Sørensen og Marinus Sørensen, Oluf Kinch Petersen i kuglestød og spydkast, Valther Jensen i diskoskast samt Niels Petersen, som 1919 havde sat verdensrekord i 25 km gang, deltog i kapgang. "Ungdomsafdelingen” startedes af Arne Højme Nielsen og Oluf Madsen og har siden da været tilholdssted for tusindvis af unge og er stadig en vigtig del af foreningens virksomhed.

Willy Rasmussen vandt 20 DM

Den legendariske Joakim Rasmussen var i en menneskealder leder og træner i ungdomsafdelingen. I 1920'erne og 1930'erne var starten på klubbens gyldne æra med flere andre stjerner f.eks. havde klubben tolv OL-deltager i denne periode, udover de tidligere nævnte deltog også; Kai Jensen, Albert Larsen, Louis Lundgreen, Herman Larsen, Aksel Nikolajsen og Willy Rasmussen. Ved de danske mesterskaber 1928 på Århus Stadion vandt klubben 12 av de 16 DM-titler.[2] En kvindeafdeling blev oprettet i 1925. Klubben har lige fra starten fået mange medlemmer fra provinsen når de flyttede til København for at arbejde eller studere. En af disse var Henry Nielsen fra Aalborgklubben »Velo«, som af Dansk Atletik Forbund 1936 var blevet idømt en 18 måneders karantæne for at have taget imod penge for at løbe og dermed overtrådt amatørlovene. Han kom efter karantænen til KIF, men han fortsatte at overtræde amatørlovene og 1939 blev han som den første og skulle det vise sig ikke sidste KIFer udelukket fra idræt på livstid.

Under klubbens første år forsøgte medlemmerne med ”Banefonden” at skabe økonomisk grundlag for en idrætsplads til klubben, men med byggeriet af Østerbro Stadion som var klart 1912 fik klubben sin bane uden at selv skulle betale. ”Banefonden” fik dog imidlertid en anden stor betydning for klubben i det at fonden og økonomisk støtte fra en del ældre KIFere var det økonomiske grundlag for købet ”Skovhytten” i Vedbæk, som klubben købte 1944 til et pris af 27 000 kroner. Mange KIFere´s håndværksmæssige indsatser skabte ”Skovhytten” som gennem tiden er blevet flittigt brugt af klubbens medlemmer. Den bruges nu i dagtimerne af en børnehave.

Niels Holst-Sørensen ved EM i Oslo 1946, hvor han vandt en guldmedalje på 400 meter og en sølvmedalje på 800 meter.

Nye stadionanlæg blev anlagt i Valby (1939), Gentofte (1942) og Sundby (1923, udvidet 1933 og 1942) og der startede klubben lokalafdelinger. Der blev også startet en dameafdeling på Genforeningspladsen. Bedst klarede Amager-afdelingen sig med en levetid på cirka 20 år og her fostredes flere af klubbens største f.eks. Gunnar Nielsen. Et af klubbens idrætslige højdepunkter kom på Europamesterskabet i Oslo 1946, det første mesterskab efter anden verdenskrig. Mange af de store idræts nationer var stadig påvirket af krigen. KIF’ere var med i seks finaler. Niels Holst-Sørensen, et af dansk atletiks største navne gennem tiderne, fik her et internationalt gennembrud med en guldmedalje på 400 meter og en sølvmedalje på 800 meter. Ved de første OL efter krigen i London 1948 deltog fire af klubbens medlemmer; Niels Holst-Sørensen på 800 meter, Alf Olesen i 3000 meter forhindringsløb samt klubben hidtil eneste kvindelige OL deltagere sprinterne; Birthe Nielsen og Hildegard Nissen.

Audun Boysen, Gunnar Nielsen og László Tábori i Oslo, 1955

I 1950'erne bliver Gunnar Nielsen Danmarks hidtil største løbernavn, som eneste dansk fødte løber at have sat to officielle verdensrekord; på 880 yards med 1.48.6, på Østerbro Stadion i 1954 og på 1500 meter med 3.40.8 i Oslo i 1955. Gunnar Nielsen var i denne periode stærkt medvirkende til at der i på Østerbro Stadion kunne afholdes internationale atletikstævne med høje tilskuertal. Efter at hans fjerde plads på 800 meter ved OL 1952 i Helsinki, så 6000 tilskuer KIF´s 60 års jubilæums stævne, hvilket dengang var et næsten fyldt Østerbro Stadion. På 1000 meter vandt svenskeren Olle Åberg, der dog måtte sætte ny verdensrekord for at besejre Gunnar Nielsen, tidsforskellen var kun 0,5 sekund. Ved OL 1952 deltager også Preben Larsen i trespring og Jørgen Munk Plum i diskoskast. Gunnar Nielsen var klubbens eneste deltager ved OL 1956 i Melbourne og kapgængeren Leo Rosschou eneste deltager ved OL 1960 i Rom.

Da Dansk Atletik Forbund i 1959 indstifter Danmarksturneringen (Det danske holdmesterskab) for mænd er klubben fra begyndelsen med i den øverste række og bliver i 1960 og 1961 danske holdmestre. Danmarksturnering for kvinder indstiftedes 1966 og klubben er med fra starten med i den øverste række. 1969 opnår klubbens kvinder en andenplads i Danmarksturnering, den hidtil bedste placering. Mændene rykkede ud af 1. division i 1962 men vendte tilbage til 1. division i 1964, for atter at rykke ud årene derpå. Maratonløberen Georg Olsen deltager i OL 1968 i Mexico City. Efter at klubben stort set siden klubbens start havde domineret dansk atletik begyndte det at gå galt men det blev vendt i begyndelsen af 1970'erne, under den nye formand for atletik afdelingen Niels-Christian Bendixen´s ledelse. Det begyndte så småt at gå godt igen. Klubben hade en flere lovende talenter både mænd og kvinder bl.a. vandt Knud Erik Hede, Gert Kærlin og Knud Erik Boelman DM i holdcross, og i 1971 og 1972 vandt Gert Kærlin DM på 5000 meter og deltog ved OL i München. Også kvinderne var på klar fremmarch med navne som Margit Hansen, Pia Andersen og Loa Olafsson.

Eremitageløbet blev afholdt for første gang i 1969, og siden har omkring en halv million løbere gennemført løbet i Dyrehaven. Løbet er Danmarks største enkeltdags motionsløb og verdens ældste. Initiativtagerne var Peter Schnohr og Richard Larsen. Løbet afholdes i et samarbejde mellem B.T., Københavns IF og Københavns Skiklub.

Opsplitningen 1973 – Mange tunge år

[redigér | rediger kildetekst]

I 1970'erne opstod der en splitring mellem de nye og de gamle leder som kulminerede i foråret 1973. Formanden for KIF's atletikafdeling, Niels-Christian Bendixen, kom på Dansk Atletik Forbunds delegeretmøde med forslaget, at DAF skulle indføre en idrætslig boykot af Sydafrika, som følge af landets apartheid love, men at blande sport og politik kunde ikke accepteres af adskillige gamle ultrakonservative idrætsledere. Problematikken delte klubben i to lejre, hvor hovedbestyrelsen var af den opfattelse, at man ikke skulle blande sport og politik sammen og at Niels-Christian Bendixen havde overskredet sine beføjelser som atletikafdelings formand. Hovedbestyrelse stødes af flere av de ældre atletikfolk, der for en dels vedkommende ikke havde vist hverken atletik eller klubben nogen støre interesse efter karrieren var afsluttet. De yngre og aktive atletikfolk støttede til stor del deres afdelingsformand Niels-Christian Bendixen. Efter tre generalforsamlinger resulterede det til sidst i at boykot-modstanderen Knud Basballe blev valgt til ny formand for KIF, med tre stemmers flertal over modkandidaten, Jette Schmidt. Valget af Knud Basballe gjorde at største delen af atletikafdelingens medlemmer forlod mødet i protest og den 29. maj meldte de sig ud af KIF og stiftede foreningen AK73. Konflikten skal også ses i lyset 1970'ernes ungdomsoprør og af generationsskiftet i klubbens ledelse, hvor de yngre leder forsøgte at gøre noget ved den noget kølige og bureaukratiske tone, som var blevet praktiseret af en patriarkalsk og autoritær ledelse i årtier. Opsplitningen 1973 satte et brat stop for klubbens lyse fremtidsudsigter. Det blev mange tunge år.

I flere år var klubben præget af efterdønningerne fra splitningen som havde kostet dyrt sportsligt både på aktive og ledersiden. De næste 15 år var klubben mest en klub for løbere og havde stor bredde indenfor eliten af dansk mellem- og langdistance løbere. Klubben vandt mange danske mesterskaber i stafet og løbe holdkonkurrencerne, derudover deltog man også flere gange i Europacupen i cross for klubhold. Det var i denne svære tid som Loa Olafsson var klubbens store stjerne, hun er et af de største navne i dansk atletiks historie. Hun vandt sølv på 1500 meter ved JEM 1975 og satte allerede i 1977 som 19-årig sin første verdensrekord på 10.000 meter. Året efter blev det til verdensrekord på både 5000 meter og 10.000 meter. Alle tre verdensrekorder var uofficielle, officielle verdensrekord for kvinder først godkendt for disse distancer i 1981 og resultaterne var opnået i en konkurrence med deltagelse af både mænd og kvinder. Tiderne 15.08.8 og 31.45.4 var bedre end de første godkendte verdensrekord – og 10.000 meter resultatet er ikke overgået af nogen dansk løber. 1988 vandt Henrik Jørgensen London Marathon som er et af verdens største og mest prestigefylde maratonløb, vindertiden 2.10.20 var et resultat i verdensklasse senere på året deltog han i Seoul som den 37. og seneste KIFer i de Olympiske lege. Henrik Jørgensen vandt også DAFs Vinterturnering både i 1988/1989 og 1989/1990.

Tilbage i toppen af dansk atletik

[redigér | rediger kildetekst]

1992 fejrede klubben sit 100 års jubilæums med det hidtil største og mest succesrige atletikstævne i Danmark. Der deltog talrige verdens- og olympiske mestre- og rekordholdere bl.a. Carl Lewis. Østerbro Stadion var fyldt til bristepunktet, mere end 12.000 overværede atletikstævnet, som af IAAF blev kåret til verdens tredjebedste stævne i 1992, kun overgået af Weltklasse i Zürich og Bislett Games i Oslo.

I jubilæums året kom mændene tilbage i elitedivisionen efter 19 års fravær (siden bruddet i 1973) efter sejr i oprykningskampen på Frederiksberg Stadion. Den senere verdensrekordholder Wilson Kipketer sætter klubrekord på 400 meter ved samme lejlighed. Fem år efter mændenes oprykning gør kvinderne dem følgeskab ved at vinde oprykningskampen på Rønne Stadion. 1999 vinder mændene bronzemedaljer efter en meget spændende kamp mod Esbjerg i DT-finalen, den bedste placering i 32 år. Senere vinder mændene 2002-2004, 2006-2009 samt 2011-2012 yderligere ni bronzemedaljer i Danmarksturneringen hvergang efter Sparta og Århus 1900. 2002 rykkede kvinderne ned i 1. division men kom hurtigt tilbage, 2012 opnår klubbens kvinder sølvmedaljer, den hidtil bedste placering siden 1969, hvor det også blev sølv.

Søren W. Johansson fra Aalborg AK, som 1989 var blevet idømt en to års karantæne for for doping med anabolske steroider,[3]kom 1994 til KIF. Han vandt DM i femkamp 1994 og tikamp 1995, men han hade fortsat med doping og 1995 blev han taget med en positiv dopingprøve anden gang, også denne gang for brug af anabolske steroider og blev udelukket på livstid.

Klubben havde i denne periode efter jubilæumsåret flere atleter i den absolutte danske elite; den mangesidige Anders Black vandt under årene 2003-2005 15 danske mesterskaber. Kasterne; Michael Knudsen, Michael Johansen, Nick Petersen, Charlotte Wåhlin, Mette Overgaard (senere Rosentjørn) vandt et stort antal danske mesterskabersmedaljer. Den unge stangspringer Rasmus W. Jørgensen tog 2005-2006 flere danske mesterskabersmedaljer. Bland sprinterne overraskede Mads Bangsø da han 2002 løb 21,72 på 200 meter og dermed slettede Søren Willes over 30 år gamle klubrekord. Året efter vandt han Danmarksmesterskabet på 200 meter. Bredden i sprint var stor og på 4 x 400 meter vandt klubbens mænd DM 2006-2007 og 2012-2013 efter at have fået bronzemedaljer 2004. 2012 vandt mændene for første gang DM på 4 x 1500 meter og kvinderne vandt samme år 4 x 100 meter for første gang siden 1949, og for allerførste gang 4 x 400 meter. Mads Bangsø (2005), Anders Black (2006), Rasmus W. Jørgensen (2007) og Nick Petersen (2010) valgte at skifte til lokal konkurrenten Sparta, men der kom også nye medlemmer udefra bl.a. flere sprintere og springere fra Hvidovre AM og Frederiksberg IF. 2008 vandt den kun 15-årige Andreas Trajkovski bronze i længdespring ved senior-DM og forbedrede det til sølv de to følgende år. 2012 vandt han som den første dansker sølv på på Junior-VM. Springerne Nick Ekelund-Arenander vandt også flere danske mesterskabersmedaljer og deltog i flere internationale mesterskaber inden han og flere andre fra KIF's sprintergruppe i 2014 fulgte med deres træner Christian Trajkovski til Sparta Atletik. På kvinde siden vandt Jessie Ipsen, Katrine Holten Kristensen og Maria Larsen flere danske mesterskabersmedaljer.

2000 blev opstarten af et nyt motionsløb for kvinder, Feminaløbet som havde 930 kvinder til start. Løbet blev en stor succes og 2002 var man oppe i 4200 tilmeldte og har i dag begrænset antal deltagere så der er kun plads til 7000 løbere. Friløbet startedes 2005.

2019 slog Astrid Glenner-Frandsen med tiden 11,39 i +1.9 m/s vind den 36-årige danske rekord på 100 meter på 11,42 (0,9) sat af Dorthe A. Rasmussen i 1983. Hun løb tiden i indledende heat ved et stævne i Skara i Sverige, i finalen løb hun 11,33 men med for meget vind på +2.6 m/s. Det var klubbens første kvindelige danske rekord i næsten 40 år, nemlig siden Loa Olafssons 3000 meter rekord i juni 1978.

Ledelse

[redigér | rediger kildetekst]

Bestyrelse

Sportschef

  • Rolf Mortensen

Løbsadministrator

  • Søren Brasen, Birgitte Røddik, Pernille Falck, Christoffer Tarras Madsen

Trænerstab

Træner junior og senior

Ungdoms- og Juniortrænere

  • Albert K Ranning, Alberte Ulrik, Alma J Horsgaard, Alma S Witt, Andreas H Lange, Emanuel Kjær Hammann, Endre Eikenes Røsaker, Kasper Rabjerg, Klaus N Jensen, Lukas M Sørensen, Smilla M Kristensen, Vibha Soren, Rolf Mortensen, Mikaela M Sørensen

Klubrekorder

[redigér | rediger kildetekst]

Mænd

[redigér | rediger kildetekst]
Serie: (7,24-53,58-22,4-39,84-4:49,4)
Serie: (11,25-7,46-14,12-2,15-50,84 15,32-40,20-4,l0-57,92-4:39,05)

Inde

Robert Kiplagat Kenya og Wilson Kipketer Kenya blev danske statsborgere og repræsenterede Danmark.

Nick Ekelund-Arenander er både dansk og svensk statsborger og repræsenteret Danmark frem til 2016, derefter fra 2019 Sverige.

Kvinder

[redigér | rediger kildetekst]
Serie: (14,0-10,43-1,45-5,28-24,9)
Serie:(15,9-1,58-9,78-27,5/4,86-35,22-2:19,6)
Serie: (14,4w-31,89-1,40-25,5w*/12,5-9,07-5,09-31,58-2:37,3)
Serie:(28,14-12,92-38,71-12,12-42,29)

Inde

Loa Olafsson Island havde islandsk pas, men har dog altid kun repræsenteret Danmark.

Danske rekorder

[redigér | rediger kildetekst]

KIFere som er indehavere af danske rekorder;

Verdensrekorder

[redigér | rediger kildetekst]

KIFere som tidligere var indehavere af verdensrekorder;

♦ Alle Loa Olafssons tre verdensrekorder var uofficielle (Bedstenoteringer), officielle verdensrekord for kvinder blev først godkendt for disse distancer i 1981 og resultaterne var opnået i en konkurrence med deltagelse af både mænd og kvinder.

OL-deltagelser

[redigér | rediger kildetekst]

KIF har haft 38 medlemmer som har deltaget i de Olympiske Lege[8]

Grækenland 1896 Athen

Holger Nielsen var også med i både skydning og fægtning og vandt en sølv- og to bronzemedaljer i disse idrætsgrene.

Frankrig 1900 Paris

Grækenland 1906 Athen

Robert Madsen som var stangspringer i KIF, deltog som gymnast og var med til at sikre Danmark sølvmedaljer i holdkonkurrencen.

Storbritannien 1908 London

Robert Madsen deltog som gymnast og var med til at sikre Danmark 4. pladsen i holdkonkurrencen.

Sverige 1912 Stockholm

Belgien 1920 Antwerpen

Frankrig 1924 Paris

  • Henry Petersen nummer 4 i stangspring
  • Kai Jensen til semifinale efter at han vandt sit indledende heat på 800 meter, deltog også på 400 meter og 4 x 100 meter
  • Albert Larsen til mellemheat på 800 meter, deltog også på 1500 meter
  • Louis Lundgreen på 110 meter hæk og 400 meter hæk

Holland 1928 Amsterdam

Nazi-Tyskland 1936 Berlin

Storbritannien 1948 London

Finland 1952 Helsinki

Australien 1956 Melbourne

  • Gunnar Nielsen nummer 10 på 1500 meter og var med i indledende heats på 800 meter

Italien 1960 Rom

Mexico 1968 Mexico city

Tyskland 1972 München

Sydkorea 1988 Seoul

VM-deltagelser

[redigér | rediger kildetekst]

Skotland 1978 Glasgow

Irland 1979 Limerick

Frankrig 1980 Paris

Spanien 1981 Madrid

Italien 1982 Rom

Portugal 1985 Lissabon

Polen 1987 Warszawa

Italien 1987 Rom

Frankrig 1990 Aix-les-Bains

Belgien 1991 Antwerpen

Canada 1993 Toronto

Sverige 1995 Gøteborg

Grækenland 1997 Athen

Spanien 1999 Sevilla

Rusland 2013 Moskva

Qatar 2019 Doha

Stafet-VM

Japan 2019 Yokohama

Ungdoms-VM

Italien 2009 Bressanone

Ukraine 2013 Donetsk

Junior-VM

Kina 2006 Beijing

Polen 2008 Bydgoszcz

Spanien 2012 Barcelona

USA 2014 Eugene

Kina 2015 Guiyang

EM-deltagelser

[redigér | rediger kildetekst]

Norge 1946 Oslo

Belgien 1950 Bryssel

Schweiz 1954 Bern

Italien 1974 Rom

Tjekkiet 1978 Prag

Frankrig 1981 Grenoble

Frankrig 1994 Paris

Finland 1994 Helsinki

Ungarn 1998 Budapest

Italien 2009 Torino

Frankrig 2011 Paris

Finland 2012 Helsinki

Sverige 2013 Göteborg

Junior-EM

Vesttyskland 1973 Duisburg

Grækenland 1975 Athen

Estland 2011 Tallinn

Serbien 2013 Beograd

Bulgarien 2014 Samokov

  • Maria Larsen udtaget i 4 km cross men kom ikke til start pga. sygdom

Sverige 2015 Eskilstuna

Frankrig 2015 Hyères

  • Maria Larsen 3 Bronze 4 km cross hold og nummer 12 individuellt

U23-EM

Ungarn 2007 Debrecen

Litauen 2009 Kaunas

Tjekkiet 2011 Ostrava

Italien 2016 Chia, Sardinien

Ungarn 2007 Debrecen

Sverige 2019 Gävle

  • Albert Ranning nummer 24 på 100 meter 11,00 og udtaget på 4x100 meter

KIFs danske mestre

[redigér | rediger kildetekst]

Alle klubbens 149 individuelle danske mestre i atletik og gang siden starten i 1892:

Alle klubbens 10 øvrige danske mestre:

Feltsport

Orientering

Skiløb

Skydning

Danske mesterskaber i atletik for hold:

Mænd

  • Danmarkstuneringen: 1960-61
  • 4 x 100 meter: 1902, 1906, 1909-10, 1912-15, 1919-20, 1922, 1935-37, 1942-45, 1947-50 og 1954
  • 4 x 400 meter: 1920, 1922, 1924-30, 1932, 1934-35, 1941, 1943-47, 1949-50, 1955-56, 2006-07 og 2012-13
  • 4 x 800 meter: 1992 og 1994
  • 4 x 1500 meter: 1961, 1992-1993 og 2012
  • 4 x 200 meter-inde 2011
  • Cross 4 km hold: 1970, 1993 og 1996
  • Cross 8 km hold: 1939, 1942, 1945, 1956-57 og 1962
  • Cross 12 km hold: 1988, 1990 og 1993
  • Maraton hold: 1985-86
  • DM Hold - Mellem/langdistance: 2012
  • Tovtrækning: 1906

Kvinder

  • 4 x 100 meter: 1946-47, 1949 og 2012
  • 4 x 200 meter-inde: 2006 og 2011
  • 4 x 400 meter: 2012-13
  • Cross 4 km hold: 1975-78
  • 10 km hold: 1982-83

DM rekorder

[redigér | rediger kildetekst]
  • Første DM titel -mænd: 1894 Marius E. Jørgensen på 1 mile
  • Flest individuelle DM titler -mænd: 28 Louis Lundgreen (110 meter hæk: 9, 400 meter hæk: 9, 400 meter: 5, trespring: 5)
  • Flest individuelle DM titler -kvinder: 19 Loa Olafsson
  • Flest DM-titler i træk -mænd: 8 Gunnar Nielsen 800 meter 1949-1956 og Jørgen Munk Plum diskoskast 1951-1958
  • Flest DM-titler i træk -kvinder: 7 Gurli M. Nielsen diskoskast 1944-1950
  • Flest DM-titler samme år: 5 Loa Olafsson 1977 og Anders Black 2003, 2004 og 2005.
  • Flest DM-titler på samme store DM: 4 Louis Lundgreen (1927, 1928 og 1929: 400 meter, 110 meter hæk, 400 meter hæk, trespring)
  • Flest DM-titler på samme store DM: 3 Loa Olafsson (1977: 800 meter, 1500 meter, 3000 meter)
  • Længst tid mellem første og sidste individuelle DM- titel: 14 år Louis Lundgreen 1924-1938
  • Yngste DM-vinder -mænd: 18 år Peter Hansen (længdespring 1917), Bjarne Bender Mortensen (trespring inde 1983), Rasmus W. Jørgensen (stangspring inde 2007), Andreas Trajkovski (100 meter 2011), Peter Trajkovski (200 meter-inde 2014) og Christian Clausen (400 meter-inde 2014 - Hold:16 år (4 x 400 meter 2012)
  • Yngste DM-vinder -kvinder: 15 år Loa Olafsson (4 km cross 1973)
  • Ældste DM-vinder –mænd: 38 år Svend Langkjær (kuglestød 1924) Hold: 46 år Christian Trajkovski (4 x 200 meter inde 2011)
  • Ældste DM-vinder –kvinder: 37 år Yvonne Shashoua (3000 meter inde-1999)
  • DM-titler i flest discipliner: 6 Anders Black (60 meter hæk inde, højdespring, højdespring inde, femkamp, syvkamp inde, tikamp)
  • DM-tripler (alle medaljer til KIF): 1894 1 mile, 1898 1 mile, 1908 diskoskast, 1909 100 meter og 4 x 100 meter, 1913 100 meter og 400 meter, 1917 længdespring og 1935 200 meter (fire første)
  • Flest DM-titler til klubben på samme store DM: 12 (af 16) 1928
  • Fra 1896 frem til 1968 fik klubben mindst en danmarksmester per år. 1937 og 1961 vandt man dog intet individuelt mesterskab kun på 4 x 100 meter (1937) og Danmarkstuneringen samt 8 km cross for hold (1961). Derudover fik klubben intet individuelt DM; 1892-1893 (intet DM afholdt), 1895, 1969, 1979-1982, 1985-1987. Bare ti ud af 129 år uden mindst et individuelt DM.

Bøger

[redigér | rediger kildetekst]
  • Københavns Idræts-Forening – Københavns Fodsports-Forening 24. oktober 1942 50 Aar. Udgivet i anledning af Københavns Idræts Forenings 50 års jubilæum 24. oktober 1942. Chr. Christiansens bogtrykkeri, København. 1942.
  • KIF 100 Aar – Københavns Idrætsforening 24. oktober 1992. Udgivet i anledning af Københavns Idræts Forenings 100 års jubilæum 24. oktober 1992.
  • Dansk Sportsleksikon udgivet i samarbejde med Dansk Idræts-Forbund. Redaktion Axel Lundqvist Andersen og Jørgen Budtz-Jørgensen. Bind 1 og 2. Standard-forlaget 1944
  • Nordisk Familjeboks Sportlexikon – uppslagsverk för sport, gymnastik och friluftsliv. Band I-VI. Nordisk Familjeboks Förlags Aktiebolag, Stockholm Klara Civiltryckeri AB 1938.

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne kilder/henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Kilder

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Jørgensen, Per Leon (1. april 2017). "Frøken A på bane 2, frøken B på bane 3". dif.dk. Hentet 9. april 2018.
  2. ^ "Danske mestre 1928". Arkiveret fra originalen 10. september 2011. Hentet 28. maj 2008.
  3. ^ TV-afsløring ryster dansk atletik – B.T. 23. oktober 2000 (Webside ikke længere tilgængelig)
  4. ^ Kvartetten bestod udover Andreas Trajkovski af tre Spartaløbere Jesper Simonsen, Mike Kalisz og Morten Jensen.
  5. ^ Kvartetten bestod udover Nick Ekelund-Arenander af Jacob Fabricius Riis, Andreas Bube og Nicklas Hyde.
  6. ^ Kvartetten bestod udover Astrid Glenner-Frandsen af Ida Karstoft (Sparta), Mathilde Kramer (FIF) og Mette Graversgaard (Aarhus 1900).
  7. ^ "GK Frem 2000 – Danske verdensrekorder gennem tiderne". Arkiveret fra originalen 2. marts 2012. Hentet 20. marts 2009.
  8. ^ "Sports-Reference.com – OL – Danmark". Arkiveret fra originalen 5. juli 2012. Hentet 20. juli 2008.