Walter H. Brattain | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 10. februar 1902 Xiamen, Kina |
Død | 13. oktober 1987 (85 år) Seattle, Washington, USA |
Dødsårsag | Alzheimers sygdom |
Nationalitet | Amerikansk |
Far | Ross Brattain |
Søskende | Robert Brattain |
Ægtefæller | Keren Gilmore Brattain, Emma Jane Miller |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | University of Oregon College of Arts and Sciences, University of Minnesota, Queen Anne High School, University of Oregon, Tonasket High School med flere |
Medlem af | National Academy of Sciences, American Association for the Advancement of Science, American Academy of Arts and Sciences, American Physical Society |
Beskæftigelse | Fysiker, opfinder |
Fagområde | Fysik |
Arbejdsgiver | Whitman College |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | National Inventors Hall of Fame (1974), John Scott Award (1954), Nobelprisen i fysik (1956), Richtmyer Memorial-prisen (1956), Stuart Ballantine-medaljen (1952) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Walter Houser Brattain (født 10. februar 1902, død 13. oktober 1987) var en amerikansk fysiker på Bell Labs, der opfandt transistoren i december 1947 sammen med John Bardeen og William Shockley.[1] Sammen modtog de nobelprisen i fysik i 1956 for deres opfindelse. Brattain helligede sig en stor del af sit liv til forskning i overfladeniveauer.
Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |