Den danske filminstruktør Bille August i 1988, hvor filmen Pelle Erobreren blev udgivet. Filmen modtog prisen for bedste fremmedsprogede film.
Oscaren for bedste fremmedsprogede film (på engelsk Academy Award for Best Foreign Language Film , nu Academy Award for Bedst International Feature Film ) gives til en ikke-engelsksproget film produceret uden for USA . Filmen skal have haft premiere i hjemlandet i perioden oktober til september året før Oscar-uddelingen . Filmen behøver ikke have været vist i de amerikanske biografer for at blive nomineret. Hvert land kan indstille én film af spillefilmslængde til nominering. I Danmark er det en branchekomité bestående af repræsentanter for den danske filmbranche og Det Danske Filminstitut , der vælger hvilken film, der skal repræsentere Danmark. Derefter udvælger Academy of Motion Picture Arts and Sciences fem film til en oscarnominering, og den bedste film kåres med en oscarstatuette, som filmens instruktør modtager på vegne af filmens kreative hold.
Udenlandske (ikke-engelsksprogede) film er blevet hædret med en Oscar siden 1947. Det første tre år som en specialpris (Special Foreign Language Award) og mellem 1950 og 1955 som en æres-oscar for udenlandske film (Honory Foreign Language Film Award). Prisen har haft sit nuværende navn siden 1956, hvor oscaren for bedste udenlandske film blev en selvstændig kategori, hvor der ligesom med de øvrige oscars er fem nominerede film hvert år.
Danske film har været nomineret i denne kategori tretten gange, hvoraf fire har vundet en Oscar: Babettes gæstebud (1987), Pelle Erobreren (1988), Hævnen (2010) og Druk (2020) (årstal angiver filmåret, Oscaruddelingen bliver afholdt det følgende år).
2019 – Parasite , instrueret af Bong Joon-ho , Korea
2018 – Roma , instrueret af Alfonso Cuaron , Mexico
2017 – A Fantastic Woman , instrueret af Sebastián Lelio, Chile
2016 – Sælgeren , instrueret Asghar Farhadi , Iran
2015 – Sauls søn (Saul fia ), instrueret af László Nemes , Ungarn
2014 – Ida (Ida ), instrueret af Paweł Pawlikowski , Polen
2013 – Den store skønhed (La grande bellezza ), instrueret af Paolo Sorrentino , Italien
2012 – Amour , instrueret af Michael Haneke , Østrig.
2011 – Nader og Simin - en seperation (جدایی نادر از سیمین ) instrueret af Asghar Farhadi , Iran
2010 – Hævnen instrueret af Susanne Bier , Danmark
2009 – Øjnenes hemmelighed (El secreto de sus ojos ) instrueret af Juan José Campanella , Argentina
2008 – Okoribito (おくりびと ) instrueret af Yôjirô Takita , Japan.
2007 – Forfalskerne (Die Fälscher ) instrueret af Stefan Ruzowitzky , Østrig.
2006 – De andres liv (Das Leben der Anderen ) instrueret af Florian Henckel von Donnersmarck , Tyskland.
2005 – Tsotsi instrueret af Gavin Hood , Sydafrika
2004 – Mit indre hav (Mar adentro ) instrueret af Alejandro Amenábar , Spanien
2003 – Barbarernes invasion (Les Invasions barbares ) instrueret af Denys Arcand , Canada
2002 – Fortabt i Afrika (Nirgendwo in Afrika ) instrueret af Caroline Link , Tyskland
2001 – Ingenmandsland (No Man's Land ) instrueret af Danis Tanović , Bosnien-Hercegovina
2000 – Tiger på spring, drage i skjul (Wo hu cang long ) instrueret af Ang Lee , Kina (Taiwan)
1999 – Alt om min mor (Todo sobre mi madre ) instrueret af Pedro Almodóvar , Spanien
1998 – Livet er smukt (La vita è bella ) instrueret af Roberto Benigni , Italien
1997 – Karakter instrueret af Mike van Diem og Karin Schagen , Holland
1996 – Kolja instruret af Jan Sverák , Tjekkiet
1995 – Antonias verden instrueret af Marleen Gorris , Holland
1994 – Brændt af solen (Утомлённые солнцем ) instrueret af Nikita Mikhalkov , Rusland
1993 – Belle époque instrueret af Fernando Trueba , Spanien
1992 – Indokina (Indochine ) instrueret af Regis Wargnier , Frankrig
1991 – Jeg elsker soldater (Mediterraneo ) instrueret af Gabriele Salvatores , Italien
1990 – Reise der Hoffnung instrueret af Xavier Koller , Schweiz
1989 – Mine aftener i Paradis (Nuovo cinema Paradiso ) instrueret af Giuseppe Tornatore , Italien
1988 – Pelle Erobreren instrueret af Bille August , Danmark
1987 – Babettes gæstebud instrueret af Gabriel Axel , Danmark
1986 – Overgrebet (De Aanslag ) instrueret af Fons Rademakers , Holland
1985 – La historia oficial instrueret af Luis Puenzo , Argentina
1984 – La diagonale du fou instrueret af Richard Dembo , Frankrig
1983 – Fanny og Alexander (Fanny och Alexander ) instrueret af Ingmar Bergman , Sverige
1982 – Volver a empezar instrueret af José Luis Garci , Spanien
1981 – Mephisto instrueret af István Szabó , Ungarn
1980 – Moskva tror ikke på tårer (Москва Слезам Не Верит ) instrueret af Vladimir Menshov , Sovjetunionen
1979 – Bliktrommen (Die Blechtrommel ) instrueret af Volker Schlöndorff , Vesttyskland
1978 – Vil du elske min pige? (Preparez vos mouchoirs ) instrueret af Bertrand Blier , Frankrig
1977 – Du har jo livet for dig (La vie devant soi ) instrueret af Moshé Mizrahi , Frankrig
1976 – Sorte og hvide i farver (Noirs et blancs en couleur ) instrueret af Jean-Jacques Annaud , Elfenbenskysten (Frankrig)
1975 – Dersu Uzala (Дерсу Узала ) instrueret af Akira Kurosawa , Rusland (Japan)
1974 – Amarcord (Amarcord ) instrueret af Federico Fellini , Italien
1973 – Den amerikanske nat (La nuit américaine ) instrueret af François Truffaut , Frankrig
1972 – Borgerskabets diskrete charme (Le charme discret de la bourgeoisie ) instrueret af Luis Buñuel , Frankrig
1971 – Den forbudte have (Il Giardino dei Finzi-Contini ) instrueret af Vittorio De Sica , Italien
1970 – Undersøgelse af en borger hævet over enhver mistanke instrueret af Elio Petri , Italien
1969 – Z instrueret af Costa-Gavras , Algeriet
1968 – Krig og fred (Война и мир ) instrueret af Sergej Bondartjuk , Sovjetunionen
1967 – Skarpt bevogtede tog (Ostře sledované vlaky ) instrueret af Jiří Menzel , Tjekkoslovakiet
1966 – Manden og kvinden (Un homme et une femme ) instrueret af Claude Lelouch , Frankrig
1965 – Butikken på hovedgaden (Obchod na korze ) instrueret af Ján Kadár , Elmar Klos, Tjekkoslovakiet
1964 – I går, i dag og i morgen (Ieri, oggi, domani ) instrueret af Vittorio De Sica , Italien
1963 – 8½ (Otto e mezzo ) instrueret af Federico Fellini, Italien
1962 – Les dimanches de ville d'Avray instrueret af Serge Bourguignon , Frankrig
1961 – Som i et spejl (Såsom i en spegel ) instrueret af Ingmar Bergman, Sverige
1960 – Jomfrukilden (Jungfrukällan ) instrueret af Ingmar Bergman, Sverige
1959 – Sort karneval (Orfeu Negro ) instrueret af Marcel Camus , Brasilien
1958 – Min onkel (Mon Oncle ) instrueret af Jacques Tati , Frankrig
1957 – Gadepigen Cabiria (Le Notti di Cabiria ) instrueret af Federico Fellini, Italien
1956 – La Strada instrueret af Federico Fellini, Italien
1955 – Samurai I: Miyamoto Musashi , (Miyamoto Musashi) instrueret af Hiroshi Inagaki , Japan
1954 – Ingen kan tvinge et hjerte (Jigokumon ) instrueret af Teinosuke Kinugasa , Japan
1953 – ingen oscar
1952 – Forbudte lege (Jeux interdits ) instrueret af René Clément , Frankrig
1951 – Rashomon instrueret af Akira Kurosawa , Japan
1950 – På den anden side af gitteret (Au delà des grilles ) instrueret af René Clément, Frankrig
Listen viser lande, der har været repræsenteret med mindst to vinderfilm i kategorien.
Følgende danske film har været nomineret til en Oscar for bedste fremmedsprogede film:
Vindere
Nominerede
Shortlistede
Oscars Udgåede Oscars Specielle Oscars Uddelinger