Sir Robert Robinson | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 13. september 1886 Derbyshire, England |
Død | 8. februar 1975 (88 år) Great Missenden, Buckinghamshire, England |
Gravsted | Kensal Green Cemetery |
Nationalitet | Britisk |
Ægtefæller | Gertrude Maud Robinson (1912-1954), Stearn Sylvia Hillstrom (fra 1957) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | University of Manchester |
Akademisk vejleder | William Henry Perkin, Jr. |
Medlem af | Royal Society (fra 1920), Académie des sciences, Kungliga Vetenskapsakademien, National Academy of Sciences (fra 1934), Manchester Literary and Philosophical Society med flere |
Beskæftigelse | Kemiker |
Forskningsområde | Organsik kemi[1] |
Arbejdsgiver | University of London (1928-1930), University of St Andrews (1921-1922), Manchester Universitet (1922-1928), University of Oxford (1930-1955), Liverpools Universitet (1915-1920), University of Sydney School of Chemistry (1912-1915), Magdalen College (fra 1955) |
Arbejdssted | University of Sydney University of Liverpool British Dyestuffs Corporation University of Manchester University of London University of Oxford |
Betydningsfulde elever | Arthur John Birch William Sage Rapson John Cornforth Rita Harradence |
Kendt for | Udvikling af organisk syntese |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Æreslegionen, Bakerian Lecture (1930), Honorary Fellow of the Royal Society Te Apārangi (fra 1939), æresdoktor ved Sorbonne (1945), August Wilhelm von Hofmann-medaljen (1957) med flere |
Nobelpris | Kemi 1947 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Sir Robert Robinson, OM, PRS,[2] FRSE (13. september 1886 – 8. februar 1975) var en engelsk organisk kemiker[1] og modtager af Nobelprisen i kemi i 1947 for sin forskning i plantefarvestof (anthocyaniner) og alkaloider. I 1947 modtog han også Medal of Freedom med Sølvpalme.
Robinson blev født på en gård nær Chesterfield, Derbyshire,[3] og gik i skole på Chesterfield Grammar School, en privat Fulneck School og senere på University of Manchester. I 1907 modtog han 1851 Research Fellowship fra Royal Commission for the Exhibition of 1851[4] til at fortsætte sin forskning på University of Manchester. Han blev udnævnt som den første professor for Ren og Anvendt Organisk Kemi på School of Chemistry på University of Sydney i 1912.[5] Han blev Waynflete Professor i Kemi på Oxford Universitet fra 1930 og Fellow af Magdalen College, Oxford.
Robinson Close i Science Area i Oxford er opkaldt efter ham,[6] ligesom Robert Robinson Laboratory på University of Liverpool.
Hans syntese af tropinon, en precursor til kokain, i 1917 var ikke bare et stort skridt inden for alkaloid-kemi, men vist også at tandem reaktioner i en one-pot syntese kan danne bicykliske molekyler.[7][8]
Han opfandt symbolet for benzen med en cirkel i midten, da han arbejde på St. Andrews Universitet i 1923. Han er kendt for at opfinde bruget af buede pile til at repræsenteret flytning af elektron€r, og han er også kendt for at opdage molekylestrukturen af morfin og penicillin.[9]
I 1957 grundlagde Robinson journalen Tetrahedron med halvtreds andre redaktører for Pergamon Press.